torsdag den 26. maj 2011

Blog-indlægget, der aldrig blev skrevet

Det her er historien om et blog-indlæg, der aldrig blev skrevet.

Det skulle have handlet om sæsonens sidste tur på stadion, der fandt sted i går. Jeg så faktisk rigtig meget frem til at fortælle om oplevelsen, men da det ikke gik helt som forventet, blev indlægget altså ikke skrevet.

Så nu går du glip af at læse om, at jeg på TRE-FOR Park med Ven Gunge og syv af hans venner. Tak i øvrigt til Hansen for billetten; godt arbejde.

Du slipper for at læse om, at det faktisk - til trods for en fattig og til tider direkte elendig indsats af mestrene - var en rigtig hyggelig aften, der endte med en stribe fadøl, terninger, røverhistorier og syng med-musik.

Nå, men det skal du altså ikke høre om, for indlægget blev som sagt ikke skrevet. Du får derfor heller ikke historierne om kanoturen, robot-teknologen eller den om Gunges overraskende store Kim Larsen-fascination.

Billedet fra stadion får du af gode grunde heller ikke. Det var ellers godt.

Måske jeg alligevel skulle have skrevet det indlæg?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hahhahahaa klasse indlæg (som aldrig blev skrevet)Good times!
Mvh. Gunge