Jeg tror faktisk, at jeg vil fortælle en del af historien i billeder og så lade dem danne udgangspunkt for forskellige betragtninger om landet, menneskene og selvfølgelig vores oplevelse af begge dele.
Ja, vi starter simpelthen allerede i flyveren. Jeg elsker at flyve. Jeg bliver draget af højderne med et sug i maven og får den vildeste lyst til at kaste mig ud i det store kolde ingenting, selvfølgelig med en skærm på ryggen.Fra vi fløj fra Middelhavet og indover den store egyptiske ørken og til vi landede i Hurghada, gik der omkring 45 minutter. Mindst. For jeg mistede lidt tidsfornemmelse, alt imens jeg så på popcorn-skyer, ørken og ind imellem de smukkeste bjerge i horisonten.
Da vi nærmere os Hurghada og var nede i lav højde, var det de enorme resorts langs med strandkanten, der løb med opmærksomheden.
Da vi ankom til vores hotel, var vi faktisk en smule skuffede. Hotellet var egentlig fint, men vi havde sat vores forventninger ud fra de fantastiske billeder i brochuren - og gør man det, så bliver man som regel skuffet.
Men efter at have fintænkt lidt - og nydt en tur rundt i byen, som vi vender tilbage til om lidt - blev vi ganske glade for det simple hotel. Personalet var utrolig søde og gjorde alt, hvad de kunne for at give os en god oplevelse af deres fattige land, der i den grad lever af de turister, der har svigtet deres land siden Det arabiske forår for præcis 12 måneder siden. Men den vender vi også lige tilbage til senere.
Billedet her til venstre er fra vores frokostrestaurant på de dage, vi var på stranden. Vores hotel var en del af en kæde, der havde tre-fire hoteller i den gamle bydel i Hurghada. Et af dem lå ved stranden, så hvis vi ville bade og slappe af ved pool eller strand, kunne vi bare gå de 200 meter fra vores eget hotel og ned til vandet. Lækkert.
At man så lige skal vænne sig til de meget påtrængende egyptiske sælgere og deres smarte tricks og scams, det er så en anden sag. Men efter et par dage har man regnet ud, hvordan man skal tackle deres manøvrer og venlige spørgsmål, der alt sammen kun har til formål at lokke dig med ind i deres butik, hvor de så meget insisterende vil forsøge at sælge dig alt mellem himmel og jord - og formentlig også både himlen og jorden, hvis du er bare marginalt interesseret.På dag to var vi på byrundtur i Hurghada, hvor vi blandt andet var på marked. Især blev vi fascineret af deres enorme forbrug af hibiscus, som de laver te af og drikker både varm og kold, begge med massive mængder sukker. Vi skulle også lige prøve det der med at prutte om prisen, som man gør med alt på et marked i Egypten. Vi tabte, men lærte til gengæld rigtig meget af det. De får i hvert fald noget sværere ved at hustle os næste gang, det er vi enige om.
Nå, det her kan jo godt gå hen og blive noget af en smøre, så nu sætter jeg lige tempoet lidt i vejret - ellers kommer du til at sidde her vældig længe.
Senere på ugen var vi på ikke bare en, men hele to dykkerture på Rødehavet. Eller dykkerture er så meget sagt, for ingen af os har dykker-certifikat, så indtil vi får den detalje på plads, må vi nøjes med at snorkle.Men det er nu også fuldstændig fantastisk!
Begge gange var vores guide/instruktør en svensker ved navn Jimmie. Og Jimmie, han havde sgu hvad jeg vil kalde et rimelig ok job. Bor i Hurghada og tager med turister ud påhenholdsvis dykker- og snorkleture, hvor han på daglig basis bytter den grå-brune dagligdag over havoverfladen ud med fisk i alverdens fantastiske og farvestrålende kulører under vandet.
Et helt surrealistisk skifte, der sker, når man stikker hovedet under vandet i Rødehavet.
Du skal i øvrigt ikke snydes for en lille Jimmie-historie, som vi tog med hjem. Ude på Giftun Island var der lidt blæst, hvilket fik en dansk teenage-knægt til at brokke sig lidt over den manglende varme på den vindblæste strand, når man kom op af vandet. Det fik Jimmie til at svare, så selv B.S. Christiansen ville have været stolt.
Mens Jimmie blot stod og skuede ud over havet, fik den unge mand et svar, der lød:
"Det är inte kallt, du är i Afrika."
Vi havde et par rigtig dejlige dage på vandet og på den ene tur også på den ø, du kan se på billedet herover til højre. Den hedder Giftun Island og er en del af en naturpark en lille times sejlads fra Hurghada. Men de største oplevelser var under vandet, hvor vi, til trods for at vi begge var på et absolut begynderstadie, hurtigt fandt os tilrette med snorkleudstyret og havde nogle store og farverige oplevelser.Senere på ugen var til African Night på vores hotel, hvor der var arrangeret afrikansk mad og ikke mindst afrikansk underholdning. I løbet af et par timer nåede vi rundt om både stammedans, mavedans, kædedans og andre former for afrikansk dans, inden
Inden vi tog hjemmefra havde vi besluttet, at vi gerne ville se Kairo. Vi havde oprindeligt booket en todages-tur, men ombestemte os dernede og ændrede den til en endags-udflugt. Og endags-udflugt er egentlig et meget præcist ord, får det tager lige godt et døgn alt i alt.
For eksempel at skulle have en tankfuld benzin. Det er ikke ligetil, slet ikke i et land, hvor benzin er en mangelvare. Så den lille manøvre tog en lille times tid, der primært blev brugt på højrøstet arabisk tale, dytten af hinanden og den obligatoriske fægten med armene.
Men vi kom af sted igen. Første stop i Kairo var Det Egyptiske Museum, der ligger midt på Tahrir Pladsen i det centrale Kairo, hvor en stor del af urolighederne foregik sidste år. Lige ved siden af museet, der huser rigtig mange af landets største skatte, blandt andet mumierne og Tutankhamons 11 kilo tunge guldmaske, ligger - eller lå - Mubaraks partibygning. (På billedet herovre ligger museet i forgrunden og Mubaraks nedbrændte hovedkontor i baggrunden.)
Og Mubarak, ham kunne de ikke lide. Så demonstranterne valgte uden hvad jeg vil kalde større omtanke, at sætte ild til partibygningen, der altså ligger klods op ad museet. En del af urolighederne skyldtes den elendige egyptiske økonomi, der i meget høj grad er afhængig af turisterne.Set i den kontekst virker det fuldstændig utilgiveligt at sætte ild til en bygning, der huser nogle af landets største turistattraktioner.
Vi var inde i Kongekammeret, der ligger midt inde i Kheops Pyramide, den største af de tre pyramider på Giza plateauet i kairo og et af verdens syv underværker. Vi var også oppe på et andet plateau i pyramidernes umiddelbare nærhed, hvor vi fik taget lidt forskellige, også fjollede, klassiske feriebilleder.
På vej væk fra pyramiderne var der naturligvis endnu et lille marked, hvor de forsøgte at sælge alt mellem himmel og jord, der blot lugtede en smule af pyramider.
Lige ved siden af Kheops Pyramiden, der er den mest kendte af de tre pyramider, ligger også Khefrens og Mykerinos' pyramider.
Lige foran Khefrens pyramide, som du kan se til venstre på billedet herunder, ligger også Sfinksen, der siges at vogte over Khefrens pyramide.
Efter vi havde set pyramiderne var vi forbi et papyrusmuseum, hvor de fremstiller de flotte papyruser efter den gammeldags fremgangsmåde. Herefter var der endnu en seks-syv timers minibustur tilbage til Hurghada, hvor vi efter omkring 23 timer på farten ankom omkrig kl. 01.30.Da vi næste morgen blev hentet og skulle på vores anden dykkertur, var der stille i bussen.
Og dagen efter igen var de otte dage pludselig gået og vi sad igen i lufthavnens store beduintelt og ventede på at blive fløjet tilbage til Danmark efter en fantastisk ferie i Egypten. Et er helt sikkert; vi er slet ikke færdige med Egypten. Der ligger mange flere fisk, mange timers dejlig dykning i Rødehavets klare vand og ikke mindst en udflugt til Kongernes Dal i Luxor og venter på os.Og vi glæder os allerede.
