Jeg er tværtimod nået til det evolutionstrin, hvor jeg har tør hud på albuerne, hår på ørerne og pludselig står i Føtex og ikke har nogen idé om, hvad koden er på mit Dankort.
Og så er jeg blevet så træt af ting. Der sker mærkelige ting med en efter man bliver 30.
Jeg skal helst ikke drikke kaffe efter kl. 20, for så ryger min nattesøvn. Jeg synes, at ungdommen går i noget mærkeligt tøj, hører noget lortemusik og opfører sig respektløst og direkte tåbeligt overfor andre mennesker.
Ind imellem gider jeg ikke engang se fodbold længere! Jamen hvad er det, der sker?
Jeg synes efterhånden, at mit fjernsyn er proppet med almindelige, ligegyldige mennesker, der ikke har noget på hjerte eller bringer noget som helst værdi. Intet. Men rækken af programmer med almindelige eller semikendte mennesker, der dater, danser, synger, laver mad, rejser på ferie, får børn, spiser for meget, spiser for lidt, drikker sig stive eller bare kvajer sig i ædru tilstand, er efterhånden så omfattende, at det er vanskeligt at slippe.
Jeg afskyr diskoteker og smarte klubber, hvor man betaler en dagsløn for at komme ind, endnu en for at få en drink i baren - og så bare står og kigger på resten af selskabet, fordi musikken alligevel er så høj, at det er håbløst at tale sammen.
Jeg er med andre ord blevet gammel og gnaven.
Til gengæld sætter jeg stadig - og måske i endnu højere grad end tidligere - pris på de ting, der gør en god dag bedre. Og det kan være rigtig mange ting, men en opremsning vil give dette ellers så grumpy indlæg en lidt for romantiserende, flad tone, så den er droppet.
Jeg synes, det er så fint.
Hvis du trænger til lidt at grine af, kan jeg anbefale dig at hoppe videre over på Ven Nicolais blog - her er blandt andet et skønt eksempel på brugen af tallet 60, der jo kan få selv den mest tørre tosse til at trække på smilebåndet.
Du kan læse Nicolais blog her.
