lørdag den 21. april 2012

Bloggen, der gik hen og døde. Næsten.

Det er for ringe. Simpelthen for sløjt.

Fire måneder. Så lang tid er det siden, der sidst er kommet nyt her på bloggen. Og det kan jeg simpelthen ikke længere have siddende på mig. For der er jo masser af gode, sjove historier, der trænger til at blive fortalt - og masser af meninger, der i den grad presser på for at blive luftet.

Så jeg lover at vende tilbage med en blanding af personlige beretninger, underfundige betragtninger, uunderbyggede spådomme om alt fra social media til sovs og medister.

For eksempel kan du allerede begynde at glæde dig til en eventyrlig beretning fra en uge i fantastiske Egypten, mit personlige syn på Google+, en Prag-tur der gik over i historien, en anden Prag-tur der kommer til at gå over i historien, Giro d'Italia i Herning, Jørgen Leth og meget, meget mere.

Jeg lover.