Advarsel: nedenstående er dagens sure opstød!
Roskilde Festival 2011 er ikke engang officielt begyndt endnu, og jeg er allerede inderligt træt af alle de ligegyldige historier, som tabloid-medierne spytter ud i en lind strøm.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor alle vi andre, der ikke er på RF, skal høre om nattepissere, dildo-konkurrencer og hvorvidt dagens Roskilde-pige er til mænd med tusser eller ej.
Fint at 75.000 mennesker går balalejka i otte dage, det er dem simpelthen så vel undt - jeg gider bare ikke høre om det hele tiden.
Selvfølgelig har hverken EB eller BT nogensinde lovet nogen, at det hele skulle være alvorlige og seriøse historier - og det er heller ikke planen med RF - men alligevel. Der kommer da også masser af relevante historier, der er bare så mange.. lumre imellem. Og ja, jeg kan da bare lade være med at klikke, det er jeg klar over.
Måske er jeg bare træt af at høre og se disse historier hele tiden, fordi de minder mig om, at jeg i år ikke selv skal på Roskilde. Måske er jeg bare mavesur og træt af at være arbejdsløs og sidde og se på, at BT og EB bruger så mange ressourcer og mandetimer på så ligegyldige, intetsigende og under-bæltestedet-sigtende historier. Måske er det bare galde. Måske.
Men uanset så synes jeg, at disse historier er fordummende og intetsigende - men omvendt må kriteriet (og det må da virkelig være det eneste) for deres eksistensberettigelse være, at der er læsere til dem.
Og det er måske netop hele pointen, for det er i virkeligheden en lidt skræmmende tanke i sig selv; hvis læserne konsekvent helst vil have historier med nøgne m/k og folk der pisser i mørke, hvor er vores 'nyhedsdækning', nyhedskriterier, journalistiske niveau og ditto ambitioner så på vej hen?
torsdag den 30. juni 2011
tirsdag den 28. juni 2011
En (temmelig) forlænget weekend i Aarhus
Så er det vist også på tide at få skrevet lidt om pinsen - det er dog efterhånden et par uger siden.
Jeg er rigtig glad for Aarhus, som det jo staves nu, og jeg er ikke mindst rigtig glad for mine gode venner, der bor deroppe. Og jeg ser dem alt for sjældent. Efter først at have været tæt sammen et par år (for nogen flere år end andre) på gymnasiet fulgt af et par år med verdensoplevelser, værnepligt og ungdommelig vildskab, blev 'kliken' igen samlet i Aarhus i 2002/2003.
Nu er vi hver især bosiddende rundt omkring i landet med børn, koner, jobs, haveprojekter og hverdagsproblemer, og ses ikke længere hver torsdag på Casino Bar, hver lørdag til Dong og hver anden søndag på stadion. Uden at blive alt for nostalgisk, er det vist det, der hedder at blive voksen.
Men jeg savner drengene, og derfor var det fantastisk at kunne lave en spontan aftale med Carsten, der med ordene 'jeg skal ikke noget før den 21., så du er velkommen til at komme op' inviterede på besøg. At det så endte med et længere besøg, var ikke helt planlagt - men det var fedt.
Jeg opgav hurtigt at finde billige togbilletter, så måtte tage alternative transportmidler i brug og kom i tanke om gomore.dk. Det er et site, hvor dem der gerne vil spare lidt rejse-kroner kan hooke op med folk, der alligevel kører samme tur med en mere eller mindre tom bil - og begge kan så spare lidt penge på at køre sammen.
Så sammen med to andre kørte jeg som sagt med en professor-agtig mand, meget hyggeligt. De to andre kendte hinanden perifært og sad på bagsædet og talte om rollespil, så jeg satte mig på forsædet og lod som om jeg ikke hørte efter. Hver sin interesse, tænkte jeg og sendte tanker tilbage til JP Kortsen og magic cards-mobning i Livgarden. Good times.
Onsdag eftermiddag fik jeg således et lift med en uni-professor (hvis du ikke kender gomore.dk og er træt af DSB's håbløse priser, så tjek siden ud - det er smart!), der samlede mig op midt i Odense og satte mig af 200 m. fra Clara, Christina og Carstens hoveddør, der heldigvis også er cirka 40 centimeter fra Jeppes ditto ( - Jeppe som jeg har www.tvserie.dk sammen med).
Pinsen bød på en masse gode oplevelser - og en masse ingenting. Hygge i stor stil. Clara er (allerede) blevet to år, så der sker hele tiden noget. Hun er fantastisk og ret underholdende.
Torsdag tog Carsten og jeg på golfbanen ved Tange Sø, hvor vi efter den første runde fik selskab af Kim, der tog sig en forlænget frokostpause. Sådan er det jo, når man alligevel har sagt sit job op - hvad vil de gøre ved det? Golfen var som altid sjovt; jeg er ikke ret god til det, men formåede på fornuftig vis at undertrykke mine frustrationer over netop det faktum. Resultatet var et par hæderlige runder, hvor jeg i to omgange vandt over Carsten. Mission accomplished.
Om aftenen grillede vi hos Kim for foreløbigt sidste gang. Huset bliver i hvertfald lejet ud, da han har fået job i Oslo og derfor flytter derop. Giv mig et job i Aarhus og jeg lejer det. Ikke mindst for at sikre, at vores årlige julefrokost ikke skal holdes et andet sted; julefrokost på Risvangen skal jo ligesom helst være.. på Risvangen.
Fredag var der lagt op til det helt store show! Det helt store rom-show, for nu at være præcis. Christina skulle til fest på arbejdet, så Jeppe, Carsten og jeg planlagde lidt party-bonanza på hjemmebanen. Der blev grillet store mængder kød - og så kom rommen på bordet. Eller det vil sige, den blev først blendet med forskellige ting, så den så kom i Daiquiri-form, faktisk. Et yndigt billede var det, da vi alle tre sad der med hver sit lille glas og overklippede, fesne korte sugerør og sugede røde kvinde-drinks i os. Det kom der en del knapt så pæne, dog vældig underholdende, sexuelt orienterede referencer og jokes ud af. Senere, efterhånden som vi løb tør for ting at blande med, blev drinksene mere og mere kreative, blandt andet vodka med koldskål/kærnemælk og hvad der ellers lige var i køleskabet.
To en halv flaske rom, en stribe pilsnere og et sviende Bezzerwizzer-nederlag senere (Jeppe er jo en maskine!) drattede vi om.
Lørdag blev af ovennævnte årsager mere eller mindre elimineret. For nogen mere end for andre.. - jeg havde det personligt ganske fint og brugte en dejlig del af dagen på at underholde Clara.
Søndag var vi nede og se Sculpture By The Sea, hvilket var rigtig godt - og skønt med en gåtur ved stranden og (lidt) i skoven. Udstillingen står i en lille uge endnu, og er du i nærheden af Aarhus, er den bestemt et par timer værd. Du kan læse mere om udstillingen her.
Mandag stod også i kunstens tegn, da Carsten havde skaffet fribilletter til ARoS. Så der tog vi ind alle fem. Du får lige et par billeder, gør du!
Da Clara meldte ud, at nu havde hun altså set nok kunst for den Pinse, tog Christina, Clara og Carsten tilbage til Åbyhøj, og Jeppe og jeg tog i biografen og så Paul. Ret underholdende film, faktisk.
Tirsdag morgen kørte jeg med professoren tilbage til Odense. Fantastisk pinse, mand!
Jeg er rigtig glad for Aarhus, som det jo staves nu, og jeg er ikke mindst rigtig glad for mine gode venner, der bor deroppe. Og jeg ser dem alt for sjældent. Efter først at have været tæt sammen et par år (for nogen flere år end andre) på gymnasiet fulgt af et par år med verdensoplevelser, værnepligt og ungdommelig vildskab, blev 'kliken' igen samlet i Aarhus i 2002/2003.
Nu er vi hver især bosiddende rundt omkring i landet med børn, koner, jobs, haveprojekter og hverdagsproblemer, og ses ikke længere hver torsdag på Casino Bar, hver lørdag til Dong og hver anden søndag på stadion. Uden at blive alt for nostalgisk, er det vist det, der hedder at blive voksen.
Men jeg savner drengene, og derfor var det fantastisk at kunne lave en spontan aftale med Carsten, der med ordene 'jeg skal ikke noget før den 21., så du er velkommen til at komme op' inviterede på besøg. At det så endte med et længere besøg, var ikke helt planlagt - men det var fedt.
Jeg opgav hurtigt at finde billige togbilletter, så måtte tage alternative transportmidler i brug og kom i tanke om gomore.dk. Det er et site, hvor dem der gerne vil spare lidt rejse-kroner kan hooke op med folk, der alligevel kører samme tur med en mere eller mindre tom bil - og begge kan så spare lidt penge på at køre sammen.
Så sammen med to andre kørte jeg som sagt med en professor-agtig mand, meget hyggeligt. De to andre kendte hinanden perifært og sad på bagsædet og talte om rollespil, så jeg satte mig på forsædet og lod som om jeg ikke hørte efter. Hver sin interesse, tænkte jeg og sendte tanker tilbage til JP Kortsen og magic cards-mobning i Livgarden. Good times.
Onsdag eftermiddag fik jeg således et lift med en uni-professor (hvis du ikke kender gomore.dk og er træt af DSB's håbløse priser, så tjek siden ud - det er smart!), der samlede mig op midt i Odense og satte mig af 200 m. fra Clara, Christina og Carstens hoveddør, der heldigvis også er cirka 40 centimeter fra Jeppes ditto ( - Jeppe som jeg har www.tvserie.dk sammen med).
Pinsen bød på en masse gode oplevelser - og en masse ingenting. Hygge i stor stil. Clara er (allerede) blevet to år, så der sker hele tiden noget. Hun er fantastisk og ret underholdende.
Torsdag tog Carsten og jeg på golfbanen ved Tange Sø, hvor vi efter den første runde fik selskab af Kim, der tog sig en forlænget frokostpause. Sådan er det jo, når man alligevel har sagt sit job op - hvad vil de gøre ved det? Golfen var som altid sjovt; jeg er ikke ret god til det, men formåede på fornuftig vis at undertrykke mine frustrationer over netop det faktum. Resultatet var et par hæderlige runder, hvor jeg i to omgange vandt over Carsten. Mission accomplished.
 | |
| Kim slår ud på hul 2. |
Fredag var der lagt op til det helt store show! Det helt store rom-show, for nu at være præcis. Christina skulle til fest på arbejdet, så Jeppe, Carsten og jeg planlagde lidt party-bonanza på hjemmebanen. Der blev grillet store mængder kød - og så kom rommen på bordet. Eller det vil sige, den blev først blendet med forskellige ting, så den så kom i Daiquiri-form, faktisk. Et yndigt billede var det, da vi alle tre sad der med hver sit lille glas og overklippede, fesne korte sugerør og sugede røde kvinde-drinks i os. Det kom der en del knapt så pæne, dog vældig underholdende, sexuelt orienterede referencer og jokes ud af. Senere, efterhånden som vi løb tør for ting at blande med, blev drinksene mere og mere kreative, blandt andet vodka med koldskål/kærnemælk og hvad der ellers lige var i køleskabet.
To en halv flaske rom, en stribe pilsnere og et sviende Bezzerwizzer-nederlag senere (Jeppe er jo en maskine!) drattede vi om.
Lørdag blev af ovennævnte årsager mere eller mindre elimineret. For nogen mere end for andre.. - jeg havde det personligt ganske fint og brugte en dejlig del af dagen på at underholde Clara.
Søndag var vi nede og se Sculpture By The Sea, hvilket var rigtig godt - og skønt med en gåtur ved stranden og (lidt) i skoven. Udstillingen står i en lille uge endnu, og er du i nærheden af Aarhus, er den bestemt et par timer værd. Du kan læse mere om udstillingen her.
 |
| Når det regner indenfor, må man tage regntøj på inden man går ind. |
Mandag stod også i kunstens tegn, da Carsten havde skaffet fribilletter til ARoS. Så der tog vi ind alle fem. Du får lige et par billeder, gør du!
Tirsdag morgen kørte jeg med professoren tilbage til Odense. Fantastisk pinse, mand!
onsdag den 15. juni 2011
Cykelturen
For efterhånden snart to uger siden besluttede Katja og jeg, at vi ville på weekend-visit hos Katjas forældre i Turup. For de ikke-lokalkendte så ligger Turup godt syv kilometer fra Assens - og for de heller ikke bare marginalt Fyns-kendte, så ligger Assens godt 40 km. fra Odense.
Med vores nuværende finansielle situation in mente besluttede vi, at det eneste rigtige var at cykle til Turup. 32-33 km. hver vej er en smal sag, tænker du måske - og ja ja, det er det da også. Hvis ikke det altså var, fordi min cykel allerede da jeg fik den af min svigerfar, var mere eller mindre udtrådt. Som et par arve-sko i en meget stor børnefamilie-udtrådt. Bevares, den kører og den kører fint, men den er.. slidt.
Ikke desto mindre hoppede vi på jernhestene og drog vestpå.
Det var overskyet med en solid, tryggende varme, så vi tog den med ro. Også lidt fordi, at da vi havde kørt 700 meter sov min bagdel allerede. Solen vender vi tilbage til.
De første mindre issues var ikke langt væk, dog. Mine gear begyndte at skabe sig, Katjas kæde gav problemer og min forbremse virkede fast besluttet på at blokere en smule, så der var nok at tale om/råbe op over. Derfor blev vi hurtigt enige om, at vi hver især kun havde tre negative udbrud til hele turen ud og ditto tre til hjemturen. En fornuftig plan, der gav lidt flere indestængte frustrationer, der så kunne trædes ud via pedalerne - på bedste Lance Armstrong vis.
Men det gik faktisk ganske fint og uden de store kvaler - bortset fra at en større og større del af området lige der omkring hvor man sidder på cyklen, efterhånden sov. Kraftigt. En god, dyb søvn, som man ikke sådan lige kan ruskes ud af igen.
Vi nåede frem og det var godt. Alt var godt. Kroppen vågnede igen og vi tog plads i solen - og der blev vi det meste af weekenden. Lidt efter lidt fik Katjas ene skulder dog en fin, rød kulør, og vi begyndte at spekulere lidt på, om solen måske alligevel havde været lidt efter os på turen, trods skyerne. Svaret er ja.
Det gik, dog. Vi havde den skønneste weekend med Katjas dejlige familie, hvor vi blandt andet var til kæmpe loppemarked/torvedag-agtigt arrangement i Assens (hvilket gav + 15 km. på cykel-kontoen) og ikke mindst fik fejret Sussi's fødselsdag søndag.
Da det var ved at være tid til at vende næsen mod Odense, fik vi 'an offer you can't refuse..'
- Vil I køre med..?
Efter en ganske kort rådslagning blev vi enige om, at det var en ganske fornuftig beslutning. Vi havde jo købt spil og alt muligt, og kunne lige knapt nok have vores ting på cyklerne - og Katja skulle jo også helst være frisk til første dag hos kommunen dagen efter. Det var i hvert fald den officielle forklaring.
Så vi kørte med Katjas søster og hendes kæreste til Korup, hvorfra vi så trillede de sidste 10 km. hjem til sofaen. En dejlig weekend, der atter fik bragt diskussionsemnet op: hvornår køber man ny cykel: når den gamle definitivt er afgået ved døden eller blot når man har lyst til en ny?
Med vores nuværende finansielle situation in mente besluttede vi, at det eneste rigtige var at cykle til Turup. 32-33 km. hver vej er en smal sag, tænker du måske - og ja ja, det er det da også. Hvis ikke det altså var, fordi min cykel allerede da jeg fik den af min svigerfar, var mere eller mindre udtrådt. Som et par arve-sko i en meget stor børnefamilie-udtrådt. Bevares, den kører og den kører fint, men den er.. slidt.
Ikke desto mindre hoppede vi på jernhestene og drog vestpå.
Det var overskyet med en solid, tryggende varme, så vi tog den med ro. Også lidt fordi, at da vi havde kørt 700 meter sov min bagdel allerede. Solen vender vi tilbage til.
De første mindre issues var ikke langt væk, dog. Mine gear begyndte at skabe sig, Katjas kæde gav problemer og min forbremse virkede fast besluttet på at blokere en smule, så der var nok at tale om/råbe op over. Derfor blev vi hurtigt enige om, at vi hver især kun havde tre negative udbrud til hele turen ud og ditto tre til hjemturen. En fornuftig plan, der gav lidt flere indestængte frustrationer, der så kunne trædes ud via pedalerne - på bedste Lance Armstrong vis.
Men det gik faktisk ganske fint og uden de store kvaler - bortset fra at en større og større del af området lige der omkring hvor man sidder på cyklen, efterhånden sov. Kraftigt. En god, dyb søvn, som man ikke sådan lige kan ruskes ud af igen.
Vi nåede frem og det var godt. Alt var godt. Kroppen vågnede igen og vi tog plads i solen - og der blev vi det meste af weekenden. Lidt efter lidt fik Katjas ene skulder dog en fin, rød kulør, og vi begyndte at spekulere lidt på, om solen måske alligevel havde været lidt efter os på turen, trods skyerne. Svaret er ja.
Det gik, dog. Vi havde den skønneste weekend med Katjas dejlige familie, hvor vi blandt andet var til kæmpe loppemarked/torvedag-agtigt arrangement i Assens (hvilket gav + 15 km. på cykel-kontoen) og ikke mindst fik fejret Sussi's fødselsdag søndag.
 |
| Hjemturen fra Assens til Turup er rigtig flot. |
- Vil I køre med..?
Efter en ganske kort rådslagning blev vi enige om, at det var en ganske fornuftig beslutning. Vi havde jo købt spil og alt muligt, og kunne lige knapt nok have vores ting på cyklerne - og Katja skulle jo også helst være frisk til første dag hos kommunen dagen efter. Det var i hvert fald den officielle forklaring.
Så vi kørte med Katjas søster og hendes kæreste til Korup, hvorfra vi så trillede de sidste 10 km. hjem til sofaen. En dejlig weekend, der atter fik bragt diskussionsemnet op: hvornår køber man ny cykel: når den gamle definitivt er afgået ved døden eller blot når man har lyst til en ny?
Abonner på:
Opslag (Atom)